Velkommen til

Lisani Høns og andre fugle

Kanariefugle

(Serinus Canaria) er en spurvefugl i familien finker. Fuglen findes i to varianter, dels vild kanariefugl og dels en tæmmet burfugl, der almindeligt anvendes som kæledyr. De vilde fugle er cirka 13 cm og gulgrønne med mørke striber. De lever på Madeira, Azorerne og de Kanariske Øer i Atlanterhavet. Burfuglene har derimod meget varierende størrelse og udseende, og er desuden kendt for deres smukke sang. De blev første gang tæmmet af spanske munke i 1400-tallet. Kanariefuglen er nært beslægtet med gulirisk.

Yngleforhold vilde fugle

I naturen ligger ynglesæsonen i perioden februar til juni. Reden bygges af hunnen. Her lægger hun 3-5 æg, som alene hunnen udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er i naturen monogame og danner ofte par flere år i træk, mens tamme Kanarie hanner kan være polygame, hvor en han har flere hunner. Kanariefuglene færdes især udenfor yngletiden i flokke. De er ikke trækfugle, det vil sige at de bliver på øerne hele året.

Farver
Igennem årene har man avlet sig frem til den gule kanariefugl som man regner for at være den typiske kanariefugl. Inden for kanariefuglene er der blevet fremavlet mange forskellige figurer og mange farver. I naturen findes kun de gulgrønne, mørkt stribede fugle, for ellers ville de ikke være kamuflerede, og de ville blive et nemt offer for rovdyr.

Ren luft

Kanariefuglen er et symbol på ren luft, fordi den blev brugt som advarselsalarm i kulminerne til langt op i 1980'erne. Kanariefugle er meget følsomme over for giftige gasser og vil derfor falde om og dø, før et udslip når at påvirke minearbejderne. så længe der er liv og fuglesang, kan man altså regne med, at luften er ren.